Hjem / Forfra
Søg rejse / Sidste søgning
Kongelige vilkår
Nyheder
Om Kongen
Kontakt Kongen
v
SCHWEIZ ER DYRESTE HOTELLAND

Fagbladet TAKE OFF kunne den 6. oktober meddele at Schweiz er dyreste hotelland;

"Dugfrisk undersøgelse viser, at Geneve har lagt sig i spidsen fulgt af Monte Carlo og New York, som alle har haft stigende priser i år.

Der kommer næsten konstant løbende prisreguleringer for hotelværelser over hele verden.

Det kan være svært at holde fingeren på pulsen. Hotels. com forsøger, og den seneste oversigt viser, at Schweiz igen har lagt sig i spidsen.

Et hotelværelse i sommer kostede i gennemsnit £155 (ca. 1.340 kr.) tæt fulgt af Monte Carlo med £ 152 og New York med £ 151.

Moskva, som ellers har haft den lidet misundelsesværdige føring, måtte notere et fald i hotelpriserne med ni procent til £ 142, men næsten lige så slemt gik det i Riga, hvor priserne faldt med syv procent.

Endnu værre var det i Tallin og Budapest med et fald på 12 procent, men den negative rekord blev sat af Abu Dhabi med et fald på 35 procent. Og det betyder £ 113 for en overnatning." SCHWEIZ

CUBA BLI'R HOT I  2011

På branchesiden "Take Off" kunne man fredag den 17. december 2010 læse følgende:

"
Med 24 minutters mellemrum meddelte Star Tour og så Spies torsdag, at begge chartergiganter vil tilbyde rejser næste år til Cuba – direkte fra København.

Fra næste vinter flyver Star Tour til Cuba hver anden uge fra 22. december til marts fra København.

”Fantastiske Cuba har så mange oplevelser. Udover de vidunderlige strande, er snart det oprindelige Cuba forandret for altid, så det er nu, hvis man vil opleve Fidel Castros Cuba med alt hvad det indebærer,” siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour Danmark.

Star Tours Cubarejser bliver sat til salg fra marts 2011.

Fra næste vinter får direkte fly fra København til Varadero på Cuba. Det første Cuba-fly fra Thomas Cook Airlines letter fra København 22. december næste år. Derefter flyves der hver anden uge frem til 15. marts 2012. Salget starter i januar. Prisen for to uger bliver ca. 12.000 kr.
"

Imidlertid viser søgninger på REJSEKONGEN.DK, at man nærmest kan komme afsted for samme beløb -MEN FOR TO PERSONER- selvom man vælger individuelle rejser med langt større udvalg og langt mere fleksibilitet...

Så endnu flere grunde til at vælge REJSEKONGEN.DK!

CAMBODIA DET NYE THAILAND?

Cambodia det nye Thailand?

Torsdag den 27. januar kunne man på TIC Travel (brancheportal for proffessionelle) læse om Cambodias drømme som turistland;

"
Premierminister Hun Sen meget aktiv ved ATF (Asian Tourism Forum)

"Jeg er sikker på, at turister fra Danmark og Skandinavien vil finde alt det de ønsker i Cambodia. Kom selv til Cambodia og se vores land."

Cambodias stærke mand premierminister Samdech Akka Moha Sena Padei Techno Hun Sen har været uhyre aktiv under dette års ATF (Asian Tourism Forum) i Phnom Penh, Cambodja. Han har deltaget ved åbningen, hvor han holdt velkomsttalen, og han besøgte i går selve udstillingen, hvor han sammen med sin kone gav sig god tid til at gå rundt i hele udstillingsområdet.

I dette store opbud af mennesker og massive sikkerhedsfolk, havde www.tic.travel lejlighed til at trykke premierministeren i hånden og få en kort samtale.  Han har et fast håndtryk. Overraskende nok svarede Hun Sen ikke på spørgsmål stillet på engelsk, selv om han er tidligere udenrigsminster. Men en embedsmand var straks parat til at være tolk.

Premierministeren kan godt lide selv at rejse og spille golf. Han har spillet golf i Cambodja, Vietnam, Cuba, Frankrig, Filippinerne, Brunei, Malaysia, Schweiz og Thailand. Premierministerens handicap er 15. Hun Sen har udnævnt det 21 århundrede til "the age of Travel & Tourism" med det mål at skabe to millioner nye jobs i turistindustrien.

Derfor har Hun Sen udnævnt turisme som en af de 10 kerneområder, der skal satses på i Cambodja.
Så Cambodja satser massivt på turisme, men står overfor meget store udfordringer. Sex-industrien er rykket til Filippinerne, så en helt ny kundegruppe skal bygges op.

Hovedstaden Phnom Penh har et ineffektivt og forurenende transportsystem, når turister køres rundt i små tuc-tuc’er, men først efter turisterne skal bruge tid på at forhandle en pris. Morgen og aftentrafikken i Phnom Penh kræver stærke nerver, når biler, busser og tuc-tuc’er kører i alle retninger på kørebanen. Cambodja har sin egen valuta, men alting foregår i US Dollars.

Landet er mest kendt for de frygtelige forbrydelser under Pol Pot, hvor alle med briller eller en uddannelse blev brutalt myrdet. Ingen går upåvirket fra museet i Phnom Penh over Pol Pot tiden eller Killing Fields 15 km udenfor byen.

Andre store turistattraktioner er Ankor Wat og de smukke strande sydpå omkring SihanoukVille. Problemet er, at der ikke er flytrafik til SihanoukVille, og at prisen på fly mellem Phnom Penh og Siem Reap City (Ankor Wat) er skyhøj. Den flyves kun af Cambodia Ankor Air, og har samme pris som mellem Phnom Penh og Bangkok, selv om denne rute er dobbelt så lang.

Cambodjas største aktiv er de uhyre venlige og smilende indbyggere. Ikke ret mange forstår engelsk, og der ligger en meget stor udfordring i at uddanne personale i hoteller, restauranter o.s.v"
GRUPPE?     SEMINAR?    MØDE?    FAMILIE?    FORENING?   SKOLE?

FLERE END 9 PERSONER?

VI GIVER DIG ET GODT TILBUD!

Som leverandør til det danske folk, er det vor fornemste opgave at kunne give dig de bedste priser på gode hoteller, spændende arrangementer, gode og saglige udflugter og markedsledende flyforbindelser.

Det er for så vidt ligegyldigt om du vil have et arrangement i Danmark eller du ønsker et spændende oversøisk rejsemål. Vi sikrer dig at du får mest for pengene og vender hjem med en motiveret og tilfreds gruppe.

Gruppen kan være en familie-fejring, et firmaarrangement, en foreningsrejse, en skolerejse eller?

Gennem vort unikke samarbejde med lokale agenter over hele verden, sikrer vi os, at du bliver mødt af vor repræsentant ved ankomsten, og han "slipper" dig ikke igen, før du sidder godt tilbagelænet i flyet på vej hjem efter store oplevelser.

Det er jo netop dèt der kendetegner en "kongelig rejse". Globaliser har et ganske enestående netværk af partnere over hele kloden.

Og at få et tilbud er selvfølgeligt gratis og helt uforpligtende!

Rejsekongens Gruppeafdeling.

INTET TRYKT KATALOG

DET ER SLUT MED PAPIR-KATALOGER.

For at spare, og dermed holde vore priser så gode som muligt, er alle vore produkter samlet på hjemmesiden.

Du kan søge alle flyforbindelser i hele verden via vor hjemmeside, sammenligne de forskellige flytilbud, og sortere efter flyvetid, ventetid, flyselskab, pris osv. Det er der ingen der kan matche!

Mange af vore konkurrenter reklamerer med gunstige priser på flybilletter, men hvem har lyst til at bruge flere dages rejse for at komme til New York eller Rio? Hos os kan du præcist og ærligt se hvad prisen indebærer, og ofte lønner det sig at sortere efter rating. Så har vi sammenholdt prisen med flyvetid, ventetid, antal stop etc., og giver dig det bedste alternativ øverst!

I en resultatside for sig, får du listet alle hoteller i den pågældende by, i udgangspunktet efter pris, men også her kan du sortere, både efter navn, kategori og beliggenhed. For det er jo langt fra sikkert, at det billigste også er det bedste...

SAS BLANDT DE MEST PRÆCISE

I en artikel i fagbladet Take off kunne man den 7. oktober 2010 læse;

"
SAS fortsætter med at imponere med sin præcision. I sidste måned gennemførte selskabet over 21.600 flyvninger – heraf var over 93 % på tid. Flyselskaber regner en afgang eller ankomst som rettidig, hvis den er under 15 minutter forsinket.
 
To selskaber var bedre end SAS sidste måned. Binter Canarias gennemførte små 1.600 flyvninger og fik en rettidighed på næsten 95 %, mens Star Alliancens nye græske fætter, Aegean Airlines, havde en punktlighed på 94 % for sine 3.680 flyvninger.
 
Tallene stammer fra Flightstats.com, der hver dag indsamler punktlighed på ca. 150.000 flyvninger med ruteflyselskaber verden over, charterflyselskaber er ikke med i opgørelsen. Listen for Europa omfatter 50 regionale og større flyselskaber.

Blandt de største europæiske flyselskaber med høj præcision, viser tallene fra Flightstats, at Norwegian sidste måned kom på 7.pladsen med 6.500 flyvninger og en præcision på næsten 90 %. På 9-pladsen landede Finnair med 88 % ‘s præcision for ca. 6.500 flyvninger.
 
Af Europas allerstørste flyselskaber med over 20.000 månedlige flyvninger, havde Lufthansa 35.500 og en præcision på 80 %. Air France havde sidste måned 29.800 flyvninger og en præcision på 76 %; Ryanair havde 36.300 flyvninger og 73 % rettidighed, mens British Airways kom sidst blandt de store med 21.400 flyvninger og 71,6 % præcision sidste måned.
 
Iberia, Spanair og Turkish Airlines var sidste måned Europas mest upræcise ruteflyselskaber.
 
Iberia gennemførte sidste måned 15.100 flyvninger, kun 53 % ankom til tiden. Meget bedre var det ikke hos Spanair. Det havde sidste måned lige under 4.000 flyvninger, hvoraf 55 % ankom til tiden. Tredjesidst på listen er Turkish Airlines. Selskabet havde sidste måned tæt på 15.800 flyvninger og en rettidighed på 58 %.
 
Flightstats konstaterer blot præcisionstallene – om årsagen er udenfor flyselskabernes kontrol, fx flyvelederstrejker, fremgår ikke af opgørelsen.

Også i den tunge ende for september ligger bl.a. Olympic Air, Easyjet og ungarske Malev.

First
Prev
Page 1 of 3
Next
Last